maj
Udholdenhedsridning som fritidsrytter – er
er det muligt?
En grov sondring mellem trail og enduranceridning er: Trailryttere tilbagelægger lange distancer ret komfortabelt, ofte over flere dage, med bagage og uden konkurrence, mens enduranceryttere rider lange distancer hovedsageligt på én dag på tid og i konkurrence med hinanden.
Udholdenhedsridning er en af de mest oprindelige former for ridning og går tilbage til post og budbringere. De har eksisteret i hele verden, siden heste blev redet.
“Pony Express” i USA er f.eks. legendarisk. Op til 400 ponyer transporterede post mellem Missouri og San Francisco over en afstand på 3145 kilometer på ti dage.
De tidlige konkurrencer i Europa gik ofte over flere 100 kilometer og krævede mange ofre blandt de deltagende heste.
Udholdenhedsridning i dag
Først og fremmest vil jeg gerne aflive en fordom: Endurance ridning er ikke kun noget for fuldblodsheste.
Enhver hest, der rides flere gange om ugen i forskellige gangarter og er sund og rask, kan teoretisk set deltage i et enduranceridt. Små heste som f.eks. islændere, Connemaras eller Haflingeregør også ofte en god figur på længere distancer.
I konkurrencerne køres der distancer på ca. 25 til 160 km pr. dag på tid. De er opdelt i korte, indledende, mellemlange og lange distancer. Afhængigt af konkurrencen kører rytterne med eller uden tidsbegrænsning. Tidsbegrænsning betyder, at der er en vejledende tid i km pr. minut for hver distance, som rytteren ikke må komme under.
Et tætmasket kontrolsystem af dyrlæger beskytter i videst muligt omfang de deltagende heste mod overbelastning og sundhedsskader.
Træningsplan for firbenede begyndere
Tommelfingerreglen for en begynderdistance på 25 km er, at rytteren på en uge skal tilbagelægge den samlede distance, som han/hun ønsker at gennemføre som distance i konkurrencen.
Så du må kun ride eller bevæge dig 5 km fem dage om ugen? Det gør de fleste mennesker alligevel. De, der ikke gør det, bør arbejde i mindst tre måneder som forberedelse. Cirka seks uger før konkurrencen er det tilstrækkeligt at køre hele strækningen én gang i rask tempo og de øvrige dage normalt.
Den vigtigste gangart på udholdenhedsture er trav. En sund hest, der er blevet arbejdet på denne måde, bør kunne tilbagelægge en enkeltstående distance på 25 km i T (tempo) 10 – 10 minutter for en kilometer – godt.
Når rytteren har valgt et arrangement, er det vigtigt at få oplysninger om ruteformen. Er det kuperet, sandet eller landbrugsjord? Hvis terrænet er mere krævende end træningsmiljøet i hjemmet, bør han også gennemføre træningspas i lignende terræn på forhånd.
De, der ønsker at deltage i længere udholdenhedsture, skal ankomme mindst en dag før starten og skal stadig gennemgå et sidste dyrlægetjek dagen efter turen.
Det betyder, at udholdenhedsridning ofte er camping, i hvert fald for hestene. Der er undertiden bokse eller permanente hestefolde til rådighed, men sjældent for alle deltagere. Det er derfor fornuftigt at vænne en hest til en midlertidig indkvartering i en lys paddock omgivet af andre heste i tiden op til en konkurrence.
Træning for rytteren
Og hvad med rytteren? Hvis han selv rider sin hest flere gange om ugen, bør han også være i en vis grundkondition. Det er nyttigt for nybegyndere at løbe regelmæssigt. F.eks. hjælper løb på fem kilometer tre gange om ugen og ti kilometer en gang imellem til at holde en hurtig begynderdistance med god kropsspænding eller til at kunne jogge et par hundrede meter ved siden af hesten for at aflaste den.
Træning af rygmusklerne er også nyttig, jeg tænker på lange lette travløb og galop i et let sæde. Fysisk form gør det lettere for rytteren at koncentrere sig om hesten og stien. For du kan også fare vild…
VET-tjek
Regel nr. 1: Rytteren skal holde øje med hestens tilstand. Forudsætningen for dette er, at rytteren kender sin hest meget godt og kan fortolke dens adfærd i forskellige situationer. Ved forfatningskontrol før, under og efter konkurrencen sikres det, at der kun er raske firbenede dyr med i turneringen.
Under VET-kontrollen tager en dyrlæge hestens puls, lytter til maven, undersøger kroppen for hævelser og ydre skader og kontrollerer gangarten ved at trave i hånden. Først når dyrlægen har målt en puls på højst 64 slag i minuttet, må hesten igen komme på banen.
Ved afslutningen af en ridetur skal hesten vende tilbage til den krævede pulsværdi inden for et bestemt tidsvindue, afhængigt af den tilbagelagte distance. Af hensyn til kontrollen er det tilrådeligt at øve sig i at tage pulsen på hesten selv. Det fungerer godt på ansigtspulsåren på ganachens underside. Tæl hjerteslagene i 15 sekunder, og tag derefter gange fire.
Det rigtige udstyr til udholdenhedsridning
Udholdenhedsture kan rides i enhver sadel, der passer godt til hest og rytter. Under en engelsk sadel eller fritidssadel giver en god sadeldug trykaflastning og ventilation af saddelområdet. Særlige distance-sadler er særligt lette og gør det derfor også lettere for hesten. Sadelunderlag til distance-sadler er også lette, stødabsorberende og termoregulerende.
Følgende gælder for udholdenhedsseler: Især på længere ture i et rask tempo er det vigtigt, at selen ikke indsnævrer hesten og hindrer den i at trække vejret. Med de jorddækkende bevægelser i trav og galop sker det også hurtigt, at lige snittede gjordbælter hæmmer albuen, derfor er en gjord med anatomisk snit et godt valg.
Vigtigt for trensebånd: Nostrengenes oppustningsområde skal forblive frit, og spænderne må ikke trykke på den følsomme hests hoved. Det er ofte nyttigt at tage et let nyretæppe på, og på nogle ture er det endda obligatorisk.
Udholdenhedsridning er teamwork
Det vigtigste medlem af et endurancehold ud over hesten er en Trosser (= tobenet). Den gode ånd, der pålideligt venter på hest og rytter ved hver pause med vand, snacks og varme tæpper, bærer sadlen bag sig og tålmodigt udholder al den spænding, som hest og rytter oplever.
Den, der står op klokken fire om morgenen før ridteturen for at fodre hesten, mens rytteren stadig har lov til at sove til klokken halv syv, og som står i kø i timevis ved vandhanen for at fylde dusinvis af beholdere med vand – pas på, sådanne travheste skal behandles næsten lige så godt som hestene!
Hans udstyr omfatter vanddunke med en kapacitet på ca. to liter, som han kan række op til rytteren, så han kan hælde det over hestens hals for at køle den ned på de sidste par meter før pausen.
Praktisk tip:
Plastikflasker med skyllet blødgøringsmiddel med store praktiske håndtag har vist sig at være nyttige til dette formål.
På VDD’s hjemmeside (vdd-aktuell.de) finder du mange oplysninger om udholdenhedskørsel, deltagelse i konkurrencer, kvalifikationer, bekendtgørelser og videreuddannelse.
